Nyheder

1. december 2017

Til lykke til vores statsautoriseret revisor, Anne Kragh Nørgaard

Mange års studier og flere års hårdt praktisk og teoretisk arbejde gik forleden op i en højere enhed, da vores Anne Kragh Nørgaard bestod eksamen til statsautoriseret revisor. 

Den mundtlige eksamen og den nye titel som statsautoriseret revisor er en vigtig milepæl, som sætter punktum for mange års hårdt arbejde, og som samtidig åbner døren for mange muligheder.

Anne bor i Lund ved Horsens og er ansat hos Martinsen i Vejle, hvor hun hovedsageligt reviderer og rådgiver små og mellemstore virksomheder fra Vejle, Horsens og Østjylland. Ud over Martinsens kernekompetencer inden for revision, regnskabsmæssig assistance, skatterådgivning og økonomistyring hjælper Anne også iværksættere.

Vi ønsker Anne stort til lykke!