1. januar 2007

CMN Revision i Tørring bliver til H. Martinsen

Med virkning fra 1. januar 2007 slår CMN Revision A/S Registreret Revisionsselskab sig sammen med H. Martinsen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i Vejle.

Christian Møller Nielsen og Brian Christensen

Grundlægger og indehaver af CMN Revision, Christian Møller Nielsen, har gennem nogen tid følt, at de stadig stigende krav til revisors specialviden, kvalitetssikring, medarbejderudvikling mv. tager stadig mere tid fra det primære, nemlig at assistere og rådgive revisionsvirksomhedens kunder.

Udover at finde en samarbejdspartner, som kan håndtere disse faglige udfordringer, har Christian Møller Nielsen lagt stor vægt på, at virksomhedskulturen, herunder det lokale islæt samt evnen til at håndtere alle kundetyper og -størrelser, var sammenfaldende. Disse hensyn bevirkede, at en sammenlægning med H. Martinsen var oplagt.  
 
Gennem de mere end 65 år virksomheden har eksisteret, er H. Martinsen vokset til at være Vejle-områdets største revisionsfirma, netop ved at udvikle sig sammen med sine kunder. Af i alt 150 medarbejdere fordelt på 6 kontorsteder, er mere end 45 således beskæftiget i Vejle. Heraf 6 statsautoriserede revisorer.

Udover den faglige og personalemæssige styrke en større organisation kan medføre, kommer sammenlægningen dog ikke til at betyde en væsentlig ændring for CMN Revisions kunder. Virksomheden forbliver på den nuværende adresse Jernbanegade 14 i Tørring og kunderne vil også fremover blive betjent af de samme 12 medarbejdere som i dag. Herudover bliver Brian Christensen, statsautoriseret revisor og medindehaver af H. Martinsen, tilknyttet som daglig leder med det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar.

Med sammenlægningen føler Christian Møller Nielsen sig langt bedre rustet til, også i fremtiden, at bistå virksomhedens mange trofaste kunder.

Faglig viden

Formidling af ferieboliger

16. maj 2012

Hvordan skal momsen afregnes?

Publikationer

Personalegoder 2012

27. marts 2012

Ny publikation, der gennemgår reglerne for personalegoder ydet til medarbejderne i 2012

Modtag gratis Martinsen's nyhedsbrev per e-mail.