2. april 2002

Kursgevinst og -tab på realkreditlån

Lånetypen er afgørende for, om der er skattepligt eller fradragsret

Reglerne for beskatning af kursgevinst og -tab på gæld kan påvirke beslutningen om, hvilken type lån, man ønsker at optage. Beslutningen kompliceres af, at reglerne er uklare, samt af, at der er sket en del ændringer i fortolkningen af reglerne i de senere år.

For personer er situationen vedrørende lån i danske kroner den, at der ikke er fradragsret for kurstab ved hel eller delvis indfrielse af gæld. Reglerne om kurstabsfradrag på kontant lån er dog stadig gældende, forudsat at der i stedet optages et realkreditlån med mindst samme restløbetid som på det indfriede.

Personer, der ikke er omfattet af næringsbegrebet, er som hovedregel ikke skattepligtige af kursgevinsten ved indfrielse af realkreditlån. Der er dog i nogle tilfælde skattepligt ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der er optaget af den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

To typer kontantlån

Der findes to typer kontantlån. De "gamle" kontantlån er baseret på konverterbare realkreditobligationsserier. Disse lån har op til cirka 30 års løbetid.

De "nye" kontantlån - der blandt andet bærer betegnelsen rentetilpasningslån eller flexlån - er baseret på inkonverterbare obligationsserier og udbydes med fast eller variabel løbetid. Renten bliver løbende tilpasset markedsrenten ved årlige auktioner over de bagvedliggende obligationer.

Rentetilpasningslån/flexlån i danske kroner behandles skattemæssigt som kontantlån med den væsentlige modifikation, at rentetilpasningen ikke betragtes som en konvertering, hvorfor der ikke realiseres kursgevinst eller kurstab herved.

Foretager man derimod hel eller delvis indfrielse af lånet i forbindelse med rentetilpasningen, kan det få skattemæssige konsekvenser, hvis det drejer sig om et lån, der har afløst et gammelt kontantlån med kurstabsfradrag.

Lån i euro

Vælger man et rentetilpasningslån/flexlån, kan man være fristet til at optage det i euro, idet den europæiske rente hidtil har været lavere end den danske. Herved opstår der både realøkonomisk og skattemæssigt en gæld i fremmed valuta med hertil hørende mulighed eller risiko for kursudsving, der påvirker den skattepligtige indkomst.

Nationalbanken har aftalt med Den Europæiske Centralbank, at kursen på euro i forhold til danske kroner under visse nærmere aftalte betingelser og spilleregler skal fastholdes inden for et udsving på +/- 2,25% i forhold til centralkursen.

Mange låntagere vurderer derfor risikoen ved eurolån som beskeden. Såfremt Danmark indtræder i eurozonen i løbet af lånets løbetid, består kursrisikoen i realiteten alene af, om afregningskursen på lånetidspunktet svarer til den forventede konverteringskurs ved overgang til euro.

Fradrag ved eurolån

Som anført ovenfor er der ikke adgang til fradrag for kurstab på realkreditlån i danske kroner. Ved at vælge eurolånet får man således en sidegevinst i form af, at der bliver mulighed for at fradrage låneomkostninger med mere i den skattepligtige indkomst.

For et lån på 1 mio. kr. kan der nemt blive tale om et fradrag på mere end 20.000 kr., idet de fradragsberettigede omkostninger omfatter stempelafgift, stiftelsesprovision, vekselomkostninger, tinglysningsafgift, kurtage samt eventuelle omkostninger til advokat og revisor.

Man kan uden at ansøge skattemyndighederne herom vælge, om man vil opgøre kurstab og kursgevinster efterhånden som gælden afvikles (realisationsprincippet), eller om man vil opgøre det én gang om året ved indkomstårets udløb (lagerprincippet). Har man valgt lagerprincippet, kan man ikke uden dispensation gå tilbage til realisationsprincippet.

Vælger man lagerprincippet, medregner man hvert år effekten af valutakursudsving. Låneomkostninger fragår i kursværdien af lånet opgjort på det tidspunkt, hvor man optager lånet.

Ved valg af lagerprincippet får man således fradrag for låneomkostningerne allerede i det år, hvor lånet optages. Vælger man realisationsprincippet, opnås fradraget i løbet af afviklingsperioden, dog senest ved indfrielsen af lånet henholdsvis salget af ejendommen.

Hvis Danmark indfører euroen

I forbindelse med Danmarks eventuelle indtræden i eurozonen vil der ske det, at fremtidige udbetalinger på lånet bliver i "lokal valuta", hvorfor der ikke længere er tale om gæld i fremmed valuta.

Dermed bortfalder muligheden for at fratrække låneomkostningerne for dem, der har valgt realisationsprincippet.

Told- og Skattestyrelsen har i 1999 taget stilling til, hvad der skal ske, når fordringer, gæld og aktier "veksles", eller ændres til euro. Beslutningen blev, at overgang fra en national eurolandsvaluta - eksempelvis DEM, der den 1. januar 2002 blev konverteret til euro - ikke udløser beskatning, bortset fra udlodning af eventuelle differencebeløb.

Hvis man derimod ændrer obligationer eller lånedokumenter fra danske kroner til euro, var der efter departementets mening tale om en så væsentlig ændring, at det svarer til at stifte et nyt mellemværende, hvorved der kan udløses en kursgevinst eller et kurstab.

Faglig viden

Årsopgørelse for "mindre erhvervsdrivende"

11. april 2014

Husk at tjekke tallene!

Publikationer

FACIT marts 2014

20. marts 2014

Den som længe lever ...

Modtag gratis Martinsen's nyhedsbrev per e-mail.